Bedre kundeservice i 2020? RECORDIT.NU kan hjælpe

PEDER NØRGAARD

4. februar 2020

Sådan får du din kundeservice i 2020-form

Hvad har nytårsforsætter, pulsure og dårlig planlægning med kundeservice og medarbejderudvikling at gøre? Læs med og bliv klogere. 

Det er januar – og 2020 har ramt os. Hvis du er som de fleste, har du måske et nytårsforsæt om et lidt sundere liv med mere motion? Måske har du ovenikøbet haft det samme forsæt i nogle år – og måske har du ikke rigtigt fundet ud af, at få de nye vaner arbejdet ind i din hverdag?

Du er ikke alene.
Langtfra.

Faktisk viser undersøgelser og forskning, at forandring er svært, og omkring halvdelen af vores nytårsforsæt holder mindre end 10 dage. Mindre end 10 pct. holder længere end 3 måneder.

Læs videre og få dine projekter til at lykkes

Vil du sætte dig selv op til succes (og hvem vil ikke det?), og få nytårsforsættet til at lykkes, kræver det flere forskellige indsatser.

  • Du er nødt til at have en plan.
    Uden en plan bliver det hele nemt lidt på må og få, og du prøver dig frem. Det vil sjældent lykkes og ender nemt med frustrationer, og med at nytårsforsættet bliver glemt (indtil næste nytårsaften).
  • Vær superkonkret.
    Hvad vil du gerne? Vil du dyrke mere motion, så vær konkret og sig 2 ugentlige løbeture eller 1 gange cykling og 1 gang yoga. Vær så konkret, at du ved præcis, hvad du skal gøre. Det er meget nemmere at måle, om du lykkes – og en god huskeregel er, at det man måler, det kan man ændre.
  • Find nogen at slå dig sammen med.
    Er I flere om at ville cykle eller løbe, så er odds meget bedre for at lykkes. Der er nogle, der venter på dig og banker på døren, hvis du er lige ved at lade sofaen vinde.
  • Find en træner og invester i et pulsur.
    Din træner kan give dig konkrete øvelser og programmer, du skal gennemgå. Han eller hun hjælper dig godt i gang og holder dig op på de mål, du har sat dig. Og de dage, hvor du ikke har din træner, kan dit pulsur være den motivation, der holder dig i gang.
  • Evaluer din indsats. Lykkes det?
    Får du det bedre? Er du blevet stærkere? Sundere? Det er vigtigt at se fremskridt, når man gør en indsats, og derfor skal du evaluere på, om det virker og få feedback fra din træner. Måske skal noget rettes til. Måske skal du sætte ambitionen endnu højere?

Og hvorfor underholder vi dig med løbehistorier og dårlig samvittighed, tænker du måske?

Jo, det er der en grund til.

 

Du kan forbedre jeres brugeres oplevelse med disse gode råd

Din evne til at fastholde nye vaner og nytårsforsæt kan du godt sammenligne med den måde, I implementerer nyt på i jeres kunde- eller borgerservice.

Læs videre og se hvordan I kan lære af nytårsforsætterne:

  • Hav en plan for at forbedre kundeservice/borgerservice.  
    Har du en konkret plan for, hvordan du vil forbedre kundeservicen? Ved du, hvad du gerne vil have ændret? Eller hvor I er lidt udfordrede? 
  • Vær superkonkret med dine tiltag.  
    Skal I tage telefonen hurtigere? Skal I være ”flinkere”? Skal I løse udfordringerne inden for 5 minutter? Hvis du vil forbedre kunderne/borgernes oplevelse af jer, så vær helt skarp på, hvilken indsats, du sætter fokus på – for man kan sjældent det hele på en gang.
  • Find et team at arbejde sammen med.  
    Skal I for alvor ændre noget, skal der være opbakning til det. Ledelse og medarbejdere skal stå sammen om ændringerne og hjælpe hinanden med at lykkes og skabe succes, i en i forvejen travl hverdag.
  • Få hjælp udefra og få teknikken på plads.  
    Det vil sandsynligvis være nemmere at komme godt i gang, hvis I får hjælp til ændringen. Et kick-off seminar og en introduktion vil hjælpe projektet i gang bedst muligt. Du får en ”træner” at stille spørgsmål til og en, der tilrettelægger et godt program for dig og samtidig kan du få adgang til værdifulde værktøjer, der gør det meget nemmere at fastholde og motivere indsatsen.
  • Evaluer jeres indsats af forbedring af kundeservice/borgerservice.  
    Lykkes det? Kig på jeres indsats og se på, om I lykkes med at nå jeres mål. Det er motiverende både for leder og medarbejdere, når det lykkes. 

Hvordan kan Recordit.nu hjælpe jer med kundeservice?

Hos RECORDIT.NU er vi både din personlige træner og dit pulsur.
Vi leverer både uddannelse/træning og støtte værktøjer, der hjælper dig med at gøre din kunde- eller borgerservice endnu bedre.

Vi hjælper med at skubbe projektet godt i gang, og vi hjælper jer med at sikre fremdrift og holde momentum.

Vi hjælper jer fra start til slut

Vi sætter i fællesskab mål for indsatsen, og vi evaluerer og justerer løbende, så I får det bedste resultat af jeres indsats.

Det lyder måske lidt langhåret. Men vi har årelang erfaring, der viser, at kombinationen af uddannelse og teknik giver det bedste resultat.

Men vi kan skrive nok så meget om vores produkt og om os selv. Det er mere interessant at høre om jeres afdeling og jeres udfordringer. Derfor vil vi gerne tilbyde en halv times gratis sparring, hvor I får konkrete forslag og ideer til forbedringer.

PS. Selvom du gerne vil ændre og nå i mål, så husk på, at det kræver næsten umenneskelige kræfter at nå fra 0 til 100 på et splitsekund. Ændringer tager tid, og selv små skridt har ret. Og heldigvis er det jo også sådan, at du ikke behøver vente et helt år, inden du forsøger igen, hvis der er noget, der driller. Du kan justere og begynde forfra igen.

PPS. Må vi få lov at give dig et par konkrete ideer og forslag? Så brug linket nedenfor, og lad os få en aftale i kalenderen. Vi skrives ved.

Skal vi kontakte dig?

Indtast kontaktinfo, så kontakter vi dig

Eller tag kontakt direkte til os

Ring eller skriv til direktør Peder Nørgaard

Direktør

Peder Nørgaard

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.